Mens jeg arbejdede på Århus Oliefabrik i 1972, begyndte jeg at lave en tegneserie, som jeg i min naivitet forestillede mig at virksomheden måske ville trykke i personalebladet (et extra-nummer)
Det var jo en måde at få “kunst til folket” på..

Ja sådan fortsætter det nok – men jeg kom ikke længere med denne tegneserie, fordi jeg sagde mit job op på Århus Oliefabrik, og derefter gik jeg i gang med noget andet. Min plan med tegneserien var ellers at den skulle indeholde en drøm om fremtiden, hvor oliemiderne oplevede at blive totalt integrerede som forbrugere af olie.. ..og i dette mareridt blive en del af både produktion og afsætning uden at have nogen indflydelse eller med-bestemmelse. Den universelle oliemide skulle så vågne af mareridtet og beslutte at prøve at skabe et bedre liv.
Det har jeg så ikke fået tegnet endnu, kun en skitse

og en skitse af hvem der hjernevasker miderne:

En anden tegning beskriver vores kapitalistiske samfund – hvordan vi køber det vi selv producerer, og hvordan ejere af produktions-midler (og mider) viser to ansigter. Et ansigt overfor løn-slaverne, og et andet overfor forbrugerne (som er de samme mider).

Og hvem lever lystigt videre?

Kakerlakkerne!
Her er deres anfører i en rulleskøjte.