---

Copyright B. Frank Andersen 130450 (hele filen)

Først lavede jeg tegninger af hvordan soveværelset skulle se ud:

• 

På billedet fra soveværelset herover hænger vores hjemmelavede kunst på væggen.

Jeg havde også i påsken købt et vækkeur formet som et strudseæg på en stilk, tilsvarende OP-ART sorthvid, så det passede sammen med det hvide sattelit-rumhjelm-tv. (Monochrom skærm)

1972

Købte vi et fjernsynsapparat der lignede en rumhjelm. I 1969 havde mennesket for første gang sat fod på Månen.. ..og jeg var vild med science-fiction. Vi havde netop for første gang fået en rigtig 2 værelses lejlighed. I Arbejdernes andels boligforening. Den lå på Trøjborg, Skovvangsvej 202.. ..og den kostede 202 kr om måneden. Der var bruserum i kælderen og WC på bagtrappen fælles med naboen.

Vi læste “Bo bedre” og kunne nu indrette vores bolig efter egen smag. Før havde vi boet på værelser, så vi havde ikke mange møbler. Vi havde købt et egetræs-skrivebord af en marskandiser for 150 kr, og ellers havde vi en sovesofa, et teaktræs-sofabord og to lette teak-lænestole med løse hynder (som Bodil syede violet fløjl til) og en teak-kommode. Derudover en spisebords-stol vi havde fundet i et nedlagt mejeri, og to slidte læsestole vi havde fået af svigerforældrene, plus et pendul-ur og et tobaksbord og en tøjkiste. Sovesofaen og teakkomoden kom ned i opbevaringsrummet i kælderen.

Til lejligheden købte vi fra trævarefabrikkerne et fyrretræs-spisebord i bonde-almue-stil og to pindestole med flettet sæde af søgræs.

I Salling faldt vi over en Yugoslavisk skriggrøn reol, og så lavede vi en slags indretnings-deling:

“Dit rum og mit rum”.

Tallerkenerne er plastic og oprindelig købt til camping-brug. Kjolen har hun selv syet med oldemors håndsymaskine. Bordet lakerede vi selv.

Jeg byggede desuden en slagbænk i fyr og krydsfiner som stod op ad væggen til højre.

Bodil holder en lille hoppefyr i hånden, lavet af en fjeder og to plastic-halvkugler, en typisk 70’er pyntedims.

Gulvtæppet i stuen blev Søgræs-flise-væv, da det var meget billigt.. ..og i øvrigt passede fint til de flettede stolesæder. Nå,ja og min far der var møbelpolstrer, havde lavet en firkantet marokkopude i læder, som passede til de to lænestole fra svigerforældrene. (Chesterfield-efterligninger mini)

Forskærer-sættet og bæltet er fra “Den indiske butik”

Jeg fik soveværelset og lavede en dobbeltseng af spånplader med skuffe til dyner, så den kunne bruges som sofa om dagen.

Da jeg havde besøgt et kollegium designet af Fris og Moltke og var blevet meget imponeret over den brutale stil med beton og stål brugt kreativt og gjort levende med bevidst brug af et farveskema, ville jeg lave noget tilsvarende funktionalistisk. Så jeg købte 20 gamle træølkasser fra et gartneri, og de blev malet OP-ART sorte og hvide.

Jeg havde også i påsken købt et vækkeur formet som et strudseæg på en stilk, tilsvarende OP-ART sorthvid, så det passede sammen med det hvide sattelit-rumhjelm-tv. (Monochrom skærm)

Væggene malede jeg hvide. Ikke “brækket hvid” med kridt-hvid, totalt hvid.

Hynder til sengen købte jeg i samme farve som nåle-filt-gulvtæppet, olivengrøn.

Til ølkasserne syede Bodil nogle hynder i violet fløjl, også en tynd til at hænge direkte på væggen som ryglæn. Dermed kunne de bruges som en slags mini-sofa. Min lillebror havde fundet på en smart måde at forvandle en masonitplade og to lister plus to dykker-søm til en slags låge, der kunne lukkes over ølkassernes åbning og dermed skjule indholdet af tøj og Anders Andblade o.a.

Lågerne malede jeg med NEON-farver fra Sjøreen. Bodil syede vores skriggule gardiner.

Hendes gamle teaktræ-spisebord malede jeg OP-ART sorthvid og savede nye ben ud i spånlade. De var hængslet på så de kunne klappes sammen.

Og så skulle vores marsvin havde en kasse at bo i.

Den blev lavet som en kombination af sengebord, fundament for lodret stablede ølkasser, og udstyret med to skuffer, så det var nemt at skifte deres aviser og hø ud. Jeg lavede en nedfældet glasplade i sengebordsdelen, så vi kunne sidde/ligge på sengen og kigge ned til dyrene. De sagde sjove lyde, det var meget hyggeligt. Desværre ville de spise mine “MAD MAGAZINE”
https://www.google.com/search?q=mad+magazine+don+martin&oq=MAD+MAGAZINE&aqs=chrome.1.69i57j0l4j69i65.17530j0j4&sourceid=chrome&ie=UTF-8 og Anders-and-blade, hvis jeg glemte at lukke låget til ølkasserne.

De ville også spise søgræstæppet inde i stuen..

Der var boret huller i den plade, der lå oven på den ene skuffe, og udgjorde marsvinenes “1.sal”, så deres små aflange lorte kunne falde igennem og ned i høet..

Læg mærke til design-detaljen med at udnytte pladsen over sparkelisten på væggen ved skorstenen.

Musik var meget vigtigt i halvfjerdserne, så mit MUSIKSKAB dominerede i soverummet, hvortil jeg også selv byggede to kæmpe spånpladehøjttalere, som jeg hængte op på væggen for at spare plads i rummet. Overboen var ikke så glad for det, når jeg hørte PINK FLOYD, for han havde nemlig natarbejde..

Til gengæld døjede jeg med vores genbo, som spillede John Mogensen. Det var rærligt!

Det dyreste teknik jeg havde var min B&O pladespiller, som også blev købt i 1972, og placeret i mit musik-ALTER. Min forstærker var stadig den oprindelige Arena fra 1968.

Men jeg havde også købt en helt ny ting: En Tape-recorder til kassettebånd. I stuen havde vi en oldnordisk gløderørsradio fra marskandiseren, som vi havde malet hvid.

Nederst i musikskabet står symaskinen i sin kasse.

Jeg var meget politisk interesseret og “fagligt aktiv”, og i 70’erne vrimlede det med fraktioner på den yderste venstrefløj, som skændtes om, hvem der var de helt rigtige og mest ægte kommunister.

Jeg holdt flere af deres propaganda-aviser. Rumhjelmfjernsynet viste kun DR 1, og kun om aftenen.

Derudover holdt jeg “Samvirke” og var med i “Samlerens bogklub”, og engang i mellem købte jeg “Ekstrabladet”. Jeg holdt også “Skalk”, et arkæologisk tidsskrift. Samt “The fabulous furry freak brothers” tegneserier
https://en.wikipedia.org/wiki/The_Fabulous_Furry_Freak_Brothers

jow – også “Ugens Rapport” en gang i mellem..
https://da.wikipedia.org/wiki/Ugens_Rapport

Vi benyttede os af offentlig transport, bybusssåårrnn, og ellers havde vi en 20 år gammel JAWA-motorcykle fra Checkoslovakiet.. ..som ikke altid kunne køre. Der var fejl i tændingen, så den skød og bragede som et maskingevær ind imellem.

Jeg arbejdede på Århus Oliefabrik som tønde-triller, og Bodil var i en Grillbar.

Her er mine forældre på besøg, måske indflytter-”fest” I den nye lejlighed.
Det fine stel er kommet på bordet. Grønlandsk inspireret stentøj – og det ligner klipper fra nord, fx Island, Norge, Fæøerne, Grønland – med brune farver. Grøn-brune striber matcher på dugen. Selv stearin-lysene er brune. Det er vist en RØD Tuborg der står på Bodils plads..
Da jeg tager fotoet, sidder hun midlertidigt i en stol til venstre – med en brun fløjskjole på, samt violet overdel, der pudsigt nok passer til farverne på hynderne I sove-værelset.

Vi stemte nej til EU i 1972, og jeg har en badge og noget skriftlig propaganda. Også dobbelt-LP med RØDE MORS ROCKCIRKUS. Og en LP med musikpatruljen

Noget om cannabis

Vi havde godt nok en chillum, men vi røg ikke.. ..noget som helst. Det, vi gjorde var at lave te. Pebermynte-te plus kogt shit. ½ gram pr person. Nogle gange åd jeg det bare, men som regel var det kogt. Jeg vidste jo ikke om der var kamel-lort i.. ..jeg mener; der var vel en grund til at det blev kaldt SHIT.

Andre gange kunne det bages ind i en kage, men så var det svært at dosere.

Vores venner røg og indhalerede, som regel blandet med tobak. Det var tobakken, der ødelagde oplevelsen og var mest farlig. Man dør af lungekræft. Det er ubegribelig dumt at indånde partikler med tjære i. Jeg har aldrig fattet, hvad der fik folk til at gå rundt med et bål på læben. De hostede og spruttede og troede de så seje ud. Jeg prøvede selvfølgelig det der tobak, men blev syg og brækkede mig. Det sved i øjnene og stank ad helvede til. Hver gang vi var til fest og i byen, var der stor risiko for at få hovedpine. Det var en PLAGE!

Men cannabis i ren form indtaget oralt er en helt anden oplevelse. Såkaldt fnise-urt.

Dog brændte vi af og til en røgelses-pind af. De var parfumerede og duftede betydeligt bedre, og rummet blev ikke fælt at opholde sig i. Jeg var aldrig vild med stearin-lys, de soder også.

Til festerne var der både røgelsespind, sodende stearinlys og tunge tobakståger, men da jeg var barn, røg alle mænd i familien og halvdelen af kvinderne. Min far og to andre døde af lungekræft.
Jeg fik det i år 2000 pga. passiv rygning og svejserøg.
Mærkeligt nok gik det af mode, og nu kan man gå på restaurant og spise, og køre i bus, og til fester i forsamlingshus og det er da dejligt. NOGET er blevet bedre, selv om så meget andet er blevet værre.

Jeg arbejdede jo i 1972 på Århus Oliefabrik, og har lavet en tegneserie (Den universelle Oliemide)og en historie om det (Fabriksmiden) som kan ses på denne hjemmeside.