Jeg fik ansættelse og skulle blande ting sammen – i kar af forskellig art. Jeg stod i en gammel garage i baggården.

Gummikit til VVS med asbest. Som nu sikkert bekendt, er det meget kræftfremkaldende.

Rykkes ud af æltemaskinen , vejes til og puttes i dåser.

Paksalve til fe-hår og gewind VVS indeholdt teknisk hvid olie og en art fedt, som opvarmedes med damp, inden det kunne pumpes over i en beholder med kridt og talkum, hvor det blev blandet. Sække med disse ingredienser kom jeg i med håndkraft. Der var Særdeles mangelfuld udsugning til støvet, så rummet var et mareridt. En blæser førte gift og støv direkte ud mod naboernes gårdhaver. U-filtreret.

Arbejde i P. Baunsgaards fabrik

VAND.

Det meste af det er vand.Jeg blander ditten og datten. Titandioxid og oppanol B 50 hos Baunsgård og Unipak. Jeg får galvaniserede øjenbryn og tilbringer 10 minutter på lokum. Maskeret bag uigennemsigtig, ridset plastic-ansigtsskærm iført kludedukketøj hælder jeg med robotfølelse i gummihandsker rygende, svagt hvæsende syre i blykar, ælter gummikit, rører under hvin og knur den ene støvstorm af kridt efter den anden af Norsk talkum i paksalvekeddel, grå og metal og støv og udsugning mangelfuld og husk endelig de 13 kilo ekstra bentonite. En søvnig morgen vogter jeg kulørblandingen ,mens den langsomt koger over.

Jeg kommer 10 kg for meget vand i. Det fordamper over 4 timer. Forsinket kulør. Jeg laver den hidtil fineste gummikit og et eksperiment med et opløse oppanol B 50 i shellsol. Det tager næsten to uger, men bør egentlig også være under langsom rotation.

Dagene smelter væk. Den stædige venten på fyraften. Svovl og tobakssmulder og derrisrod kradser i mine øjeæbler, alias kreatur-aflusnings-middel mufles sammen i ældgammel mufler, som har mistet et hjul og piber rustent. Dette foregår udendørs.

arbejdskammerater fremstiller sennep, håndlotion, blue flush toiletrensfup, skumbad, hoste saft og andet, det meste i den samme beholder (ha, ha). Hovedparten består af vand. Under det gamle tag er en forhenværende tjener ved et kvæles i karry, peber og andet, som han ved hjælp af en tonstung hvinende maskine knuser til pulver.

Scene under kulørkedlen:

Ingeniet holder med usikre hænder hele tre dages produktion af kulør, mens vi andre oversprøjtes, idet vi prøver at påsætte et tilstoppet rør. Han har bare glemt at lukke hanen ordentligt, men han ER jo også ingeniør.. .Vi vasker det værste af tøjet med VAND!

---

En person i min familie arbejdede med isolation. Også med asbest. Han fik lungehindekræft og blev tosset og døde. Jeg arvede hans sko. En nytårsaften havde jeg dem på til en privat fest. Min score-replik til min dansepartner var: “Jeg danser i den døde mands sko..”
Det var fordi jeg havde skrevet følgende digt:

DØDEDANS! DØDEDANS! (dance Macabre)

1.

Jeg føler mig fra vid og sans..

Jeg danser i den døde mands sko..

Engang gik han rundt og lo..

Han arbejdede som en hest,

men nu holder han sin kæft.

Jeg har selv arbejdet med asbest;

nu håber jeg jeg ikke får kræft.

Ingeniøren i det firma var et emsigt bæst,

værkføreren var travl og tosset og hjerneblæst,

folkene var bange, intrigante og dumme,

deres sjæl lå i chefens lomme,

og længere NED kan man ikke komme!

Min tid i det firma var hurtigt omme..

Synges af to stemmer:

A: Jeg blev dog valgt til tillidsmand

B: De må ha’ haft hovederne fulde af sand

A: Med en enkelt stemmes sølle overtal

B: Han må ha’ været splittergal!

A: Ud af én jammerlig flok på 6..

B: Han fik et mindreværdskompleks..

A: Hvoraf de fire mødte op..

B: Han fik en prop!

A: Åh, rend og hop!

– og det gjorde jeg så..

B: pamperne sagde bare nå..

A: Jeg havde fået mere end nok

..og blev i stedet smed på en flydedok..

MEN JEG DANSER I DEN DØDE MANDS SKO,

jeg danser i den døde mands sko..

Det er et arvestykke..

gu’ ve’ om det bringer LYKKE?

Det er år 1975 i år

nu må vi se, hvordan det går..

Jeg håber at jeg ikke får KRÆFT?!

For jeg har arbejdet med ASBEST!!

Ja, jeg håber jeg ikke får KRÆFT?!

For jeg har arbejdet med ASBEST!!

2.

Det er bestemt ikke pjat..

Det minder mig om at

man siger: “Hvis jeg var i dine sko..”

Men det er jeg jo!

Her i år to

tu sind

kommer spøgelset igen:

Inde i min højre lunge

bor nu en ækel gøgeunge!

Det er faktisk en kræftknude som blev fjernet på Skejby år 2000. De tog en lunge-lap ud og jeg overlevede. Jeg havde ellers fået den besked, at jeg kun havde 5% chance de første 5 år.
Men miraklet er, at jeg er her endnu 2019.

Jeg prøvede at blive valgt til tillidsmand for at kunne forbedre arbejdsforholdene, og lavede en sikkerheds-rapport med tegninger.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Dengang jeg var tillidsmand, måtte jeg ikke hænge noget fra fagforeningen op i omklædningsrummet eller kantinen.
Jeg måtte godt hænge et foto af kongefamilien

Rapporten blev i den grad ilde modtaget af ledelsen, og fagforeningen ville ikke godkende mit valg. De øvrige ansatte var overhovedet ikke interesseret i at bakke op omkring mine forsøg på forbedringer af arbejdsmiljøet.
Jeg blev sur og sagde op.

En anden gang, meget senere, lige før et folketingsvalg, var jeg kommet til at tegne en ståpik på Poul Nyrups valgplakat på opslagstavlen ude i personaleindgangen.
Men jeg fik da et andet job et halvt års tid senere..
Ellers var værkstedet fuldt af plakater med nøgne damer. Det må man godt, bare ikke tissemænd. Gad vide hvad der var sket hvis jeg var kommet til at tegne en turban på ham.
De har sgu da heller ingen humoristisk sans..