Brohaven, Egå 1973-76
Efter Skovvangsvej flyttede vi til tæt-lav rækkehus-bebyggelse
Brohaven, Egå – fra 1973 til begyndelsen af 1976
Copyright B.Frank Andersen
Foto fra soveværelset i endegavlen. Vi fik et rækkehus til leje på 3 værelser i Atbejdernes Andels boligforening. Men det krævedes, at vi blev gift. Ellers kunne vi kun få to rum. Det blev vi så på Århus rådhus.
Vi kom fra en 2-værelsers på Skovvangsvej, som var vores første lejlighed. Ellers havde vi boet på værelser. Der på Skovvangsvej havde vi gjort meget ud af indretningen, og vi prøvede at føre stilen med til Brohaven. Soveværelset var mest min stil, og havde flere funktioner, blandt andet var det musikrum og ”studie” – fordi larmen fra mine forsøg med at lave musik samt når jeg hørte Pink Floyd på fuld drøn var bedst anbragt længst mulig fra alle naboer.
Jeg
indspillede blandt andet et nummer, hvor Bodil sang mit digt:
Purple
Plea – det
afspilles i DGB lejligheden sammen med et andet nummer i et loop.
og Orangutan-gang
og Brainwash symphony
i
forskellige versioner på en dyr spolebåndoptager som jeg havde lånt
af min bror.
Det
er forresten mikrofon-stativet forrest i fotoet med mine øretelefoner
på (købt i 1968)…
Jan lånte mig sit trommesæt,
og jeg havde selv min røde bas-guitar.
Jeg lavede også
lyd-collager (sampling) til min bog POPSI
Bodil
og mig var medlemmer af Århus Folke Kunst foreningen, og vi lavede
udstillinger af multi-medie kunst i vores fritid. Der
er en fløjte fra Himmelbjerget på det der bækken (lodret). Sengen
er til højre i billedet, og dynen er i skuffen, så den fungerer som
sofa. Musikskabet, som jeg oprindelig lavede i 1971 i Rosensgade står
udenfor billedet til venstre. Lige bag Hi-hatten er døren (sort)
ud til den lille, indhegnede
have. Nogle af vores
acryl-billeder hænger på væggen med rammer af pap.
Gardinerne
er omsyede genbrugt fra Skovvangsvej, og ølkasser (sorte med
violette hynder) er ved musikskabet. Det grønne nålefilt gulvtæppe
er det samme som på Skovvangsvej, men tilskåret.
Jeg arbejdede samtidig på en anden bog, som jeg kaldte TUR TIL TORUS.
Den handlede om at jeg blev
bortført af en UFO
og fløjet til en fantasiklode bag solen,
som hed Psychedelphia..
Fra den folder som vi
studerede, inden vi besluttede os for at flytte ind (og blive
gift)..
Vi valgte at have soverum lige ved toilettet, hvor der
oven i købet var en vaskemaskine. Den lille gang foran brugte vi til
Bodils ”smukkesere” arrangement med væghængt trefløjet spejl
og hylder, som vi lavede et klapbord til i Skovvangsvej.
Somme tider sad jeg der dog også i min berømte slåbrok fra 1968.
Det er lidt pinligt, men jeg har hendes krokodille-næb hårklemmer i mens jeg smører hudcreme på, Aaaarg!
Nu havde vi vores eget badeværelse (brusebad) og det var ret lækkert.
Der var en mellemgang med store skabe og dør til arbejdsværelset. En mini-udgave af ølkasse-sofa anbragte vi her, med resterne af den væghængte violette hynde som to små puder:
Derefter kom man hen til entreen, som vi valgte at give et særpræg med foto-stat-lignende sort-hvidt tapet. Vi malede Bodils lille kommode fra hendes loftværelse i bardoms-hjemmet blodrød, og det samme med mit arvede ovale spejl fra havehuset i Egå. En kugle-magnet-lampe fik samme farve ogde røde tegl-hænder som jeg købte til Skovvangsvej blev hængt på væggen til at lægge nøgler o.a. i:
Bodil sidder i den brune sækkestol med netop det tæppe, som jeg forærede til lejligheden i Den Gamle By. Tæppet havde vi både i Rosengade og Skovvangsvej. Vi havde fået et nyt gulvtæppe til stuen af mine forældre. Så det var ikke søgræs som på Skovvangsvej.
Hun var lidt pjattet og tog en ring i næsen (ikke igennem)
Jeg tror nok vi havde drukket noget særlig te…
Jeg hiver hende lige op af sækkestolen.
Som regel lå hun om aftenen på briksen/sofaen i stuen, som var lavet af sædet fra hendes oprindelige sovesofa fra før jeg mødte hende i 1969.
Min far var jo møbelpolstrer, så han have betrukket den om, og lavet hynder af uopskåret Mekka.
Jeg havde bygget en kasse som hynden kunne ligge i. Med en forside af høvlet og lakeret fyrretræ.
Sofabordet var mine forældres gamle teak-træs møbel, som vi havde malet i en hidsig knaldrød farve.
Det bord, som det runde rumhjelms-TV stod på, var et som jeg havde lavet i sløjd i skolen i 1966.
Hun ville have en kat, så det fik hun. Den blev kaldet ”Smusser” fordi den kom ind fra haven med smudsige poter.
På skovvangsvej havde vi ikke selv en have, men der var et fælles anlæg i gården.
Der kunne vi heller ikke have kat.
Marsvinenes kasse blev forvist til redskabsskuret.
Vi havde været babysitter for en venindes kat, såeeeh…
Den lille teak skammel til venstre havde Bodil selv syet og sat betræk på, før hun mødte mig.
Bodil var jo vokset op på et lille landbrug i det mørke Jylland, så hun var glad for at få en rigtig have, selv om den ikke var ret stor.
Vi lavede både køkkenhave og græsplæne og sti med runde træfliser, og jeg konstruerede en sø.
Beton med hønsetråd i, som jeg murede op (bag Bodil).
Jeg fandt en kæmpe kampesten og brugte den i bunden, så jeg kunne sidde i lotusstilling med hovedet lige under vandoverfladen, og kigge ind i en drypstenshule som jeg havde fremstillet af et beton-rør.
Desværre var det i skyggesiden mod syd, så vandet var som regel for koldt.
Men min kammerat Jan gjorde et forsøg..
Med schnorkel og hår-beskytter. Badehætte, ha ha. Han har glemt at tage sit ur af, måske var det vandtæt. Der er ikke så mange fisk i på fotoet, men senere flyttede nogle salamandre ind.
Han har dykkerbriller på og stirrer mod dybet, hvor jeg egentlig selv burde have siddet.
Vi holdt nogle havefester, hvor Bodil lavede grillpølser over bål, som vi havde lavet i en beton-ring med løs rist over. Bunden var foret med særlige sten fundet på Marselisbotg strand. Disse sten kunne tåle varmen og var nærmest lyseblå granit.
En
af gæsterne havde tidstypisk lilla ble på hovedet. Stolen som jeg
sidder på er nu i DGB. Jeg
har min Davy Crockett ru læderjakke med Roger Daltrey frynser på.
Link:
https://www.youtube.com/watch?v=F03a-EYvifU&list=RDuJWwiZ_NGrU&index=3
Vi lavede en larve. (Søen i baggrunden. Jeg synes den lodrette bauta-sten var fin)
Og kravlede som pilskadder.. (Køkkenhaven i baggrunden mod nord. Ja den var ikke ret stor)
Her er i øvrigt vores bryllups-foto fra rådhuset.
Vi er lige kommet ud, efter at have skrevet under.
Fotoet blev taget af Bodils far med et ret dårligt kamera.
Bodils fløjskjole er fra Sofie.
og senere var der fest på Skæring strandkro.
Bodils forældre insisterede på at betale festen, dels p.g.a. gamle traditioner for “medgift”, dels fordi mine forældre havde betalt indskuddet til rækkehuset.
Jul i Brohaven < et link til jul
Der er ingen af bryllups-gæsterne som er levende her i 2019, disse familiemedlemmer på fotoet er alle døde.
Min morfar sidder med ryggen til i en camping-stol:
Efter et års tid, opdagede vi at vi havde opsparet nogle penge på en eller anden måde. Da vi flyttede til Brohaven var jeg ellers meget bekymret for, om vi overhovedet ville have råd til at betale foder til marsvinene. Jeg synes huslejen var meget høj i forhold til Skovvangs-vej, faktisk 7 gange så høj.
Men da motorcyklen blev solgt, købte vi en 2cv AZU varevogn. Den kostede dog 18500 kr, så vi optog vores første LÅN på 4 års løbetid. Ingen af os havde nogensinde taget et lån før.
Man måtte ikke transportere personer i vare-rummet, meeeen…
Man kunne jo dukke sig, hvis man så en politi-bil.
i 1974 tog mig og Bodil alene på bil-ferie til Læsø med telt,.
Jeg blev inspireret til at lave en kæmpe Frøstrup-lejr/Thy-lejr eller hippie-by. Folk sagde jo ustandselig, at de skide hipper og og socialhjælps-nassere og narkomaner og venstre-socialister skulle sendes ud på en øde Ø.
og senere kørte vi til Roskilde festival på Sjælland (det er jo også en Ø – der ligger Christiania forresten):
Det var super-fedt!
Røde mor christiania
https://www.youtube.com/watch?v=kgpP1Dr43qs
Det er mig, der har tøj på.