Vi trængte til noget mere plads end vi havde på det lille hummer på Strandvejen, så vi læste annoncer i avisen og fandt 2 værelser i en privat villa i Malling, hvor vi så kunne bo. Det var langt uden for byen, og det var forholdsvis dyrt.

Her står jeg foran den private villa i min parka-coat, som jeg havde haft siden 1966

Herover “soverum” med et egetræs-skrivebord som vi købte af en marskandiser for 150 kr.
Forskellige ting er ved at blive fordelt i diverse skuffer.
Gardiner var der allerede fra den forrige beboer.
Bodil leger at hun er en kat og hvæser:

Teaktræ kommodens skuffe er ved at blive fyldt herover. Bodils sovesofa sæde og ryglæn lagt ud på gulvet – og hun gemmer sig på den:

Vi havde det ret sjovt.

Herover “stue” med Bodils teakmøbler.
Her ses det gule ryatæppe i øvrigt (nederst)
Det var det som jeg bankede rent for fnul på taget af kvisten på Strandvejen. Teak-kommoden stod længst væk fra vinduet med mit stereo-anlæg på. Vi havde en børnemodel lænestol som man lige kunne klemme røven ned i. Til gæster.

Dagbog notat:
Vi er flyttet udenfor byen for få dage siden, og bor nu i to rum, et på 15 & et på 9 kvm. Det mindste har vi malet forårsgrønt og dybdegult, og det lugter af frikadeller, og Bodil har krøller i håret, og det er hun meget glad for, fordi det er svært for hende at få krøller i håret. Jan er på besøg, og vi har alle taget bad i et rigtigt badekar. Solen skinner sine eftermiddags-stråler ned over det egetræs-skrivebord, vi har købt fra et dødsbo.
Jan har en pibe i munden, og studerer resterne af en blitz-firkant, jeg smadrede for et par dage siden.

Vores bil vil ikke køre. Det er for koldt for dens el-anlæg. Nu gik Jan ud i køkkenet, hvor han klimprer famlende på min lillebrors guitar, der ikke kan stemmes (gummi-lastisk gribebræt). I vinduet ligger der nogle små gummi-uhyrer fra nytår, to kyklober med tre ben hver. Det er meget skægt

Jeg havde stadig min bil, “Freighteren” i den første tid, men omkostningerne ved at have den røg op over, hvad vi havde råd til.

Vi drog afsted i en vinterstorm for at stride os vej frem til Fyns Forum hvor Jethro Tull spillede.
Fordi alle vennerne var med bag i bilen, kunne vi køre af vejen og ud over markerne for at komme udenom køen af indesneede biler på landevejen. Nogle af vennerne gik foran og advarede om grøfter og andre forhindringer, og de andre skubbede på bilen bagfra. VI KOM IGENNEM!

Bodil i sin bjørn (pels)

og mig på et tidspunkt med det halstørklæde hun havde strikket.

Jan ser lidt øm ud. fordi han klemte sin tommeltot i sidedøren til vare-rummet:

Bodil har lånt en tophue

Bilen ville ofte ikke starte om vinteren, batteriet sad løst fast bag forsædet og hoppede lidt rundt og mistede forbindelsen. Bilen var noget tung at løbe igang.
Vi havde begge fået arbejde på Dania jernstøberi inde i byen, så det var lidt af et problem at møde op. Det var også et problem om foråret, forresten..

Uden for villaen tog jeg nogle fotos da det blev forår:

Bodil og hendes outfit

Silketørklæde i håret og fine sko med spænder.
En anden dag havde vi købt nogle nylonstrømpebukser med store hvide kniblings-lignende blomster på:

Og en poncho som hun selv havde hæklet en 3. dag, hvor vi gik gennem en park op til centrum af Malling for at købe ind:

På Dania jernstøberi skulle jeg køre en flot rød traktor, og den trak to vogne med støbeforme til kompressorer (og sandkærner) rundt på fabriksområdet. Desuden skulle jeg feje gulv for sand m.m. Bodil sad ved et bord og filede og pudsede på de sandkærner som kom inden i støbeformene. Der var en hel flok kaglende damer ved det bord. De blev ledet af en alfa-hun. Om middagen kunne Bodil og mig spise vores madpakker sammen. Jeg lavede en tegning af en sandkærne-“skulptur”:

´”They are comming up the stairs, they are walking down the hall – it’s the SECERT POLICE!”
–or they send you a draftcard:

Min fødselsdag fejres i villaens baghave. Pap-kasse bord med laminat skærebræt. Min barnestol som min far havde polstret kunne også bruges som bord:

Pladen ligger på armlænene. Pølser.

Jeg ville varme nogle chips i ovnen, men da jeg var forholdsvis uerfaren udi madlavningens og husholdningens kunstarter, havde jeg puttet chipsene i en Magreteskål.
Smart. Den var lavet af plastic og smeltede.
Det tog mig meget lang tid at rense ovnen..