© Copyright B. Frank Andersen

Strandvejen 10 A 1969

Jeg mødte Bodil 1 marts til en fest på kunstakademiet i Århus. Vi var begge 19 år gamle. Jeg boede i Lading i mine forældres hus, hvor jeg havde haft mit eget værelse på kvisten i et års tid. Hun boede på et klubværelse øverst (5.etage ingen elevator) i Strandvejen 10 A.

2 måneder efter flyttede jeg ind, og jeg flyttede ikke hjem til mine forældre igen. Så jeg ”fløj fra reden” som man sagde.

Hun var flyttet hjemmefra (byen Frederiks i midtjylland) da hun var 14, og gået på en efterskole / husholdnings-skole og derefter taget en uddannelse som smørebrøds-jomfru. I et halvt års tid var hun draget til Århus for at gå på kunstakademiet, og finansierede det med et rengøringsjob (deltids) hos Salling.

Jeg havde lige forladt en læreplads som klaverstemmer, og var begyndt at tage svejsekurser.

Funkis-stil med rundt vindue i trappeopgangen.

Vores tegninger blev hængt op, og hylder blev sat op.
Jeg havde fået dem fra affaldscontaineren fra en møbelfabrik (se senere PS). Kommoden var Bodils.
Vi interesserede os begge for kunst.

Hun havde inventaret, og jeg havde stereoanlæg og lysbilled-apparat. Ingen telefon. Intet TV, men dog Bodils transistor-radio.

Der var en sovesofa og et teak sofabord, som senere blev malet op-art sorthvid på skovvangsvej.
Samt to lænestole og hendes kommode. Jeg opbevarede stadig ting hos mine forældre, for der var ikke plads på værelset så vidt jeg husker. Min bror lånte min knallert i Lading, og senere flyttede han ind på mit kvistværelse, da det blev klart at jeg blev sammen med Bodil.
Sofabordet blev doneret til DGB cirka 2015.

I begyndelsen havde jeg ikke overskæg, men det begyndte at gro, og jeg holdt op med at barbere dunene af.

Visse fotos er taget med et legetøjs-kamera som jeg gav 8 kr for.
Jeg havde købt det som reserve-kamera fordi vi planlagde at køre på ferie til Paris.

De skarpere fotos er taget med mit Kodak Instamatic moderne kamera til papir-billeder og lysbilleder. Det fik jeg, da jeg blev konfirmeret. Eller jeg købte det for gave-pengene.

Til venstre for den store kvist er der 3 små. Den nærmeste var vores vindue. Foran fungerede taget på karnappen som vores ”altan”, hvor jeg bankede rya-tæppet. Det var gult og blev let fnugget. Jeg kravlede ud af kvistvinduet for at gøre det.

Her er udsigten fra ”altanen”

Jeg håbede, at hun ville lukke mig ind igen.

Vi ud-foldede os kreativt ved at male direkte på tapetet indvendig i kvistvinduet 1969. Det er disse vandfarve tegninger, som jeg har rekonstrueret i DGB lejligheden i 1974 kvarteret ved hjælp af projicerede lysbilleder. Fordi den er også lille og har kviste. Langt senere i 2015..

Bodils ”blomst”. På den modsatte væg.

Jeg tog hende med ud at se mit yndlings-sted ved stenene tæt på den Permanente ved Risskov. Vi havde også Marselisborg skov og strand, så vi var tit ude af værelset. Vi gik også til fester med venner lørdag-søndag .

Her er hun ved åen tæt på hovedbiblioteket.

Ved en skurvogn en torvedag ved domkirken.
Man kunne bruge en foto-automat på banegården og sætte sig ind i boksen og komme 2 kroner i, og så dumpede 3 sort-hvide fotos ud på papir i en bakke. De var lidt fugtige og man skulle vifte med dem til de blev tørre.
Jeg klippede dem ud og klistrede på A5 papir.
Se mekanisk skrivemaskine typer i kommentarerne.

Vi udviklede specielle lyde (Gnøf! Fnok! OOoogle!) og begyndte at tale “baby-sprog” med hinanden af en eller anden underlig grund.

Min gamle skolekammerat Jan kom forbi og vi gik tur til havnen og legede, at vi sejlede. Men vi var bare sneget os ombord for at tage fotoet.

Jan ligner Speedy Gonzales, mens jeg ligner noget, der godt kunne høre hjemme på en rød fiskekutter..
Herunder er han hoppet i hullerne i nogle brugte bildæk.
Jeg tænkte at fotoet kunne bruges som forside på en single-plade med vores band WHITE LIGHT

Det er tilstrækkelig mystisk “far out”

Værelset var 2½ gange 3 meter, så efter 9 måneder havde vi lært hinanden at kende..
Læg mærke til de øjne under vinduet. Spooky!
De er lavet ved at klippe ud af ugeblade og derefter klæbet på med limstift.

Link:
Mystic eyes med Them
https://www.youtube.com/watch?v=Y4vj5IfPoWk

og she makes me feel allright (Gloria)
https://www.youtube.com/watch?v=gzWwAzLaO8Q

Men ellers hørte jeg Vannilla fugde ”Some velvet morrning” en del i de dage
https://www.youtube.com/watch?v=8whaL7b4wjo

og seasson of the witch

Bodil med slag og kæder og perler tæt ved Sct Pouls plads.

Jeg havde vilde planer om at rejse ud for at opleve verden.

Bag mig er mit verdens-kort med planer om jordomrejse .
Herunder det foto som jeg holder i hånden.

Taget tidligere på stranden et sted hvor vi (Vores “rockgruppe” Jan, Henrik og Bodil) havde kørt med Freighteren (Ford Thames Freighter), og mødt nogle piger som pjankede med at de ikke ville fotograferes når de så forkerte ud i ansigtet. Jeg demonstrerede at det skulle de ikke være bange for.
Det kunne tage lang tid at få fremkaldt papirfotos. Henrik havde et sort-hvidt sæt med en projektor til negativer, og fremkalder-vædske-bakker.

PDFfiler åbner på PC men kan downloade på smartfon

Et digt om at tingene falder på plads for mig:
https://usercontent.one/wp/www.luhop.dk/wp-content/uploads/2019/10/Regnbuen-eksploderer-1.pdf

Vi tog på ferie til Paris i min første bil sammen med Jan og Henrik, netop som det første menneske satte sin fod på Månen. Jeg ville hellere have haft et hippie-rugbrød VW, eller en Citroen HY, men det var der ikke råd til. Foreløbig havde jeg kun haft lærlinge-løn og kursus-understøttelse.
Så jeg købte bilen for Bodils penge.

Da vi kom hjem fra ferien arbejdede jeg kort tid hos et smedefirma der hed noget med Mikkelsen, og jeg ville jo gerne bruge mine nye talenter som jeg havde fået på de svejsekurser på Hvidemølleskolen i Randers. Men jeg skulle rense en pressening for tjære med naftalin eller stenkulsnafta, som jeg blev en smule svimmel af. Så kom der en vejarbejder ind på værkstedet mens jeg var alene der. Han kiggede sig over skulderen og spurgte om jeg kunne svejse en skovl, som han havde knækket, altså bare sådan at der ikke var nogen der opdagede, at det var ham der havde knækket den.. 
Fint nok: Min første svejsning der faktisk blev brugt til noget nyttigt!
Men de andre smede syntes jeg var løntrykker og ikke rigtig smed, så mester fyrede mig efter kort tid.
Jeg blev egentlig brugt som ferieafløser.
Jeg fik derefter arbejde på P. Simonsens møbelfabrik og kom i fagforening. DASF. ( 2019 hedder det 3F)
Det var uhyggelig røvkedeligt at bore huller og slibe kanter på hundredevis ens plader i 9½ time hver dag.

PDF filer kan downloade af sig selv. Vær opmærksom

Vi gjorde et forsøg på at skabe et kollektiv:

Nytårsaften 1970

---